Vi er engageret i vore kollegers videreuddannelse. Derfor vil der ofte arbejde uddannelseslæger i vores praksis.
I disse ansættelser opnår de viden og kompetence, som de kan bygge videre på i speciallægeuddannelsen.
Ansættelsen varer typisk 6 måneder.
Vi sætter en ære i at uddanne gode læger i vores praksis. Det betyder, at den uddannelsessøgende læge arbejder under tæt supervision af de faste læger, som kan tilkaldes under konsultationen.
Derudover bliver alle konsultationer gennemgået ved dagens afslutning.
Det betyder, at du trygt kan benytte vores uddannelseslæger!