Hvis du har astma, er det en god idé at holde øje med din lungefunktion.
Det kan du selv gøre med et peakflowmeter, som kan købes på apoteket.
En peakflow-måling giver et øjebliksbillede af din lungefunktion.
Hvis du starter behandling eller øger dosis med forebyggende astmamedicin, vil du ofte kunne se, at dit peakflow stiger i tiden efter. Den højeste værdi du kan opnå efter bedst mulig astmabehandling, vil være din normalværdi, og det er den, du skal stræbe efter at bevare fremover.
Hvilken værdi, der er normal for dig, er således noget, der afgøres sammen med din læge. Fremover skal dit peakflow holde sig stabilt og helst ligge over 80% af normalværdien.
Når du kommer til kontrol af din astma i lægehuset, vil det være en stor hjælp, hvis du medbringer mindst 3 dages peakflowmålinger.
Download skema til registrering af dit peakflow (voksne)
Download skema til registrering af dit peakflow (børn)
Det er også muligt at få tilsendt et link, så du selv kan indtaste dine resultater direkte i din journal. Så er resultaterne klar, når du kommer i lægehuset eller ringer til lægen.
Linket fås ved kontakt til klinikken enten på e-konsultation eller på tlf.nr. 66171757.