Første gang du besøger selvbetjeningen, skal du oprettes som bruger*

Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Log ind med MitID” knappen, når du er inde i selvbetjeningsvinduet – denne sender dig videre til Nets, hvor det er muligt at bruge både NemID og MitID, alt efter hvad man har.

Under brugeroprettelsen skal du udfylde dine oplysninger.
Det er vigtigt, at du indtaster en gyldig e-mail adresse, da denne bruges til at sende et aktiveringslink og senere til at give dig besked, når der er besked på selvbetjeningen fra din læge.

Når du har udfyldt skemaet og har trykket “Opret ny bruger”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den mail-adresse du angav, da du oprettede dig som bruger.

Tryk på aktiverings-linket i mailen. Et nyt vindue åbnes med bekræftelse om, at din oprettelse er gået igennem.

Du kan fremadrettet selv vælge, om du vil:

  1. Logge ind med MitID
  2. Logge ind med dit CPR-nummer samt din kode (som du selv har oprettet, da du registrerede dig som bruger) samt en engangskode, som tilsendes på mail, eller
  3. Benytte dig af app’en MinLæge – læs mere om denne her

*Gælder kun personer over 15 år, der har MitID. Børn under 15 år er nødt til at kontakte klinikken for at blive oprettet.